JM TUBE

Gå til hovedindhold »

Velkommen til FashionLounge - unikke tasker, smykker, design og tørklæder
Home
 

Du er her:

Modtag RSS

Fashion INFO

FASHIONISTA

Fashionista defineres oftest som en person, der:
  • arbejder i modeindustrien, f.eks. designer eller redaktør på et modeblad
  • følger den højeste mode og de hotteste trends
Ifølge Dictionary.com er en fashionista en ”person, der arbejder eller er dybt involveret i modeindustrien, såsom en designer, model, fotograf, indkøber, skribent, bærer; eller en, der er hengivet til tøjmode.”
Fashionista er et langt mere nuanceret begreb end ovenstående definition, og det er hovedsageligt folks opfattelse af begrebet, der definerer det bedst. Her er således flere opfattelser/definitioner af fashionista:
 
”Det er en person, der er hengivet til tøjmode, især unik mode eller high fashion.”
”Det er i hvert fald ikke en person, der slavisk følger trends.”
”Ægte fashionistas tror ikke på trends.”
”Det er en person, der skaber sin egen stil ud af den tilgængelige mode, og som ikke bare køber noget, fordi det er hot lige nu.”
”Det er en, der går op i stil, og det er lige meget, om personen er inden for mode eller ej.”
 
Eller som en modeskribent fortæller:
”Når jeg bruger begrebet fashionista, mener jeg en kvinde, som er feminin og flot klædt. Hun følger moden til en vis grad, men er så sandelig ikke slave af moden. Vil hun stille sig i kø i lang tid for at få muligheden for at snuppe en af Roberto Cavallis limited edition varer hos H&M? Helt sikkert. Min fashionista tager sig ikke af trends og bekymrer sig ikke om at ligne high fashion modeller eller ikoniske kendisser; hun foretrækker at udtrykke sig selv gennem sit tøj og tilbehør. Hun ser mode som en kunstart.”
 
En anden modeskribent, nemlig Krystine Sykes fra Californien, funderer over begrebet fashionista:
”Fashionista. Et ord skabt til at beskrive kvinder, der lever og ånder for mode. En ægte fashionista er fashionista af hjertet. Hun har tit klædt sig ud og forsøgt at skabe sine egne klæder. Hun elsker designere, samtidig med at hun nyder genbrugstøj. Hun mikser og matcher så let som ingenting. En ægte fashionista er ikke åbenlys.” Krystine Sykes går videre og beskriver tre typer fashionistas: ”Den Vulgære”, ”Den Økonomiske Fashionista” og ”Den Ægte Fashionista”:
 
Den vulgære er hende, som alle tror, er fashionista, fordi alle hendes beklædningsgenstande og tilbehør er af designere, og ALLE ved det. Hun har Gucci sko med ’Gucci’ skrevet på hælen, et Chanel-armbånd med ’Chanel’-navnet synligt, en Louis Vuitton-taske fyldt med LV-monogrammer – og hun bærer det hele på én gang. Den vulgære fremturer med, at hun har penge og råd til designer brands. Hun opfattes som en fashionista, men sandheden er, at hun er fake. Hun har ingen personlig stil, og hun tror, at alle hendes designervarer kan dække over det faktum. Hun forsøger at købe sig ind i luksus-eliten – noget, en sand fashionista aldrig ville gøre.
 
Den vulgæres direkte modsætning er den økonomiske fashionista, som kort fortalt er en ægte fashionista uden penge. Hun repræsenterer mere end halvdelen af alle fashionistas. Hun læser Vogue, Elle og Costume og nyder alle de fantastiske designs og modetendenser, der vises. Da hun ikke har råd til designer brands, ”oversætter” hun tidens tendenser og klassikere til looks, som hun har råd til hos f.eks. H&M. Hun kan få en 50 kroners bluse til at ligne en 1000 kroners bluse. Til gengæld investerer hun i holdbare ting som kvalitetstasker og designersko, når hun har mulighed for det. Hendes trick består i at mikse de dyre ting med de billige og derved opnå sit eget, fantastiske look. Hun ved godt, at mode er mere end mærker og designer brands. Mode handler om at opdage sig selv og at præsentere sig selv i den bedst mulige ”indpakning”. Og hun glæder sig til at klæde sig på hver dag.
 
Den ægte fashionista er heldig nok at have råd til designer brands og klog nok til at værdsætte discount- og genbrugsbutikker. Hun går med Gucci og Chanel og Versace, men hun tier stille med det. Hun besøger genbrugsbutikker og vælger ting, som kan mikses og matches med hendes dyre design-ting. Hun forstår, at mode ikke bare er for sjov – mode kan ændre dit liv. Er du en fashionista, så vær tro mod din egen stil. Lad dig ikke forføre af brands og navne. Hvis du er vild med en ting, så køb den.”
 
Jeg mener, at beskrivelserne ovenfor af både den økonomiske og den såkaldt ægte fashionista er ægte fashionistas. Den "ægte" ville jeg nok hellere kalde "fuldblods", fordi hun er så heldig både at være ægte fashionista OG have råd til de dyre (bemærk: ikke rigtige) mærker.
Hvad er DIN definition af ordet fashionista?
 
Ordet ’fashionista’ blev ”født” i starten af 1990’erne og kommer af ordet fashion (engelsk for mode) og den italiensk/spanske endelse -ista.

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Senest viste varer

  1. Håndtaske med zebra-look RØD
  2. Kæde af hæklet metalklæde med to bjergkrystaller

Afstemning

Hvilken af følgende byer vil du helst shoppe i?